Om Syddan A/S | Kontakt
54 78 14 00 |

Ændringer til BRL § 5, stk. 2

Lejelovgivningen har hidtidigt rummet en hjemmel til at opnå fri lejefastsættelse, såfremt lejemålet blev forbedret efter særlige regler i Boligreguleringslovens § 5.2.

Den 1. juli 2020 er disse regler ændret.

Ændringen er tænkt som et redskab til at ramme få multinationale virksomheder, men forudsættes at ramme bredt. Lovændringens hovedformål var at skabe initiativer mod kortsigtet investeringer i private udlejningsejendomme.

 

De væsentligste ændringer:

Forbud mod betaling til lejere for fraflytning

Udlejer må ikke tilbyde lejeren betaling eller anden form for ydelse, for at få lejeren til at fraflytte lejemålet. Lejere, som har accepteret et ulovligt tilbud og er fraflyttet lejemålet, kan efterfølgende kræve at blive indsat i lejeforholdet igen, uden at skulle tilbagebetale den betaling som er modtaget fra udlejer.

Pligt til at give meddelelse om afgørelser der vedrører lejerne

Udlejer pålægges at foreligge kendelser fra huslejenævn eller domstol for beboerrepræsentationen eller samtlige lejere.

Energimærke

Der indføres et krav om, at energimærket skal være mellem A til C ved første udlejning efter bestemmelsen – eller at ejendommen har opnået en energimærkning, der ligger to niveauer over den som var gældende den 1. juli 2020.

Karensperiode

Der kan først efter 5 års ejerskab udlejes efter bestemmelsen om gennemgribende forbedring af lejemålet.

Ejendommen kan dog løftes ud af kravet om en karensperiode, ved at energiforbedre ejendommen for kr. 3.000,00 pr. m2., inden for en periode på to år, eller ved at løfte ejendommens energimærke tre energiklasser.

Det lejedes værdi

Lejemålet må ikke udlejes til en leje, som overstiger det lejedes værdi, hvorimod man før den 1. juli 2020, ikke måtte udleje til en leje, som væsentligt oversteg det lejedes værdi.

Før udlejer fortager en gennemgribende forbedring af et lejemål efter § 5, stk. 2, skal huslejenævnet godkende at lejemålet har en stand, som muliggør en væsentlig forøgelse af det lejedes værdi.

Kontakt os endelig, såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål.

Info

SYDDAN A/S
Hjulsporet 27
4930 Maribo

54 78 14 00
info@syddan.dk

Kort